Mysterieskole til midsommer

14-16 juni 2024
IN ENGLISH HERE.

Vi inviterer igen i år til tre midsommerdøgn på Helgenæs med 100% ferie og 100% mysterium. Du kan læse hele programmet her.

Ideen om mysterieskole er vokset organisk frem af vores Moving Meditation retreats i de seneste år, hvor en meget klassisk, meget ny og meget bevægende serie af meditationer har taget form. De er tilrettelagt som et døgns intensiv sammenhængende fordybelses-proces, i bølger af stilhed og bevægelse. Serien adresserer på en ny måde vores dybe indfoldethed i levende natur (læs mere i programmet) og gav alle så klar en oplevelse af at være helt ny og åben – et nyt levende væsen i en ny levende verden – at vi kalder det nye forløb “kosmogonia” (verdens fødsel) meditationerne. Vi ser det som en slags gentagelse af de mysterieforløb, de gamle grækere brugte til at genfinde forbindelsen med det kosmiske.

Mysterie-forløb er helt sikkert noget vi gør for lidt af i dag. Men det smukke er at det kan gøres i dag. I fuld dybde. Uden at kræve stoffer, stive autoritetsformer eller medlemskaber. Humoristisk alvorlig åbenhed er rigeligt.

Efter sådan et besøg i mysteriets kerne er det klart vi også holder en mysteriefest.

Vi regner med også at lave åbne dage i København og Århus baseret på de nye meditationer. Men på et sommer-retreat vil du kunne møde dem i fuld blomst. Her vil vi have rigtig tid og plads omkring mysterie-processen, og samtidig kunne pakke den ind i feriedage i Danmarks skønneste natur.

På de tre dage når vi også både levende filosofiske refleksioner, levende stille meditationer i Gomdes skønne tempelhal, og mange af de levende gruppe-meditative øvelser du måske kender fra vores tidligere arbejde, fx de åbne aftner i Århus. Vi håber du har lyst til at dele udforskningerne i mysterieskolen.

Læs mere om forløbet og praktikaliteterne i kursusbeskrivelsen. Du er også velkommen til at tjekke ind på begivenhedens facebook-side.

Kærlig hilsen,
Moving Meditation.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *