Sommer-mysterier 2018

Sommerdage med fordybelse og Bevægelse. Vågenhed, vildskab, venskab og visdom – i kroppen.

Strandgården/Gomde, Helgenæs,

DATOEN RYKKER HEN SIDST PÅ SOMMEREN – I 2018 rykker vores eget Moving Meditation seminar væk fra det traditionelle tidspunkt i juli, for at gøre plads for en større sommer-event som også kommer til at indeholde Moving Meditation og beslægtede praksisser: Sommerhøjskole på Gomde. Vi tror og håber mange Moving Meditation venner får lyst at deltage der også. Den rene MM weekend bliver nok i august / september.

Vi inviterer til en ny måde at holde ferie på – i dybden.

Man kan også sige det er en ældgammel måde. De gamle grækere drog en gang imellem hen til skønne steder, hvor de kunne besøge “mysterierne” og nære rødderne i tilværelsens dybder.

Du kan drage til Helgenæs og besøge et stort mysterium som handler om din vågenhed, og dens levende strømme i tilværelsen, i kroppen og i samværet med andre. “Mysterie-dagene” er en tid hvor mysteriet sætter dagsordenen, mens du holder fortjent ferie fra den moderne tilværelses gøren og væren og præsteren. “Mysterieskolen” er også dyb meditation, et åbent, undersøgende fællesskab – og en smuk fest.

Indfaldsvinklen er Moving Meditation – meditation som inddrager krop og bevægelse. Vi arbejder i hele registret fra dyb stilhed og klarhed, til dunkende rytmer og sved på panden (læs om arbejdsformen her.) 

Dagene er tilrettelagt så både erfarne og begyndere kan tage nye dybe skridt. Specielt vil hele det midterste døgn være helliget Moving Meditations intensive forløb Kosmogonia, ”verdens fødsel”, hvor man kommer helt ind i kernen af mysteriet. Vi tror I vil finde det lige så rørende som vi.

Der vil også være tid og plads til sol og fest, bål på stranden, videnskabelige / musiske bidrag fra kontemplative sommergæster mm. (se nedenfor). .

Kususledere er Niels Viggo Hansen – ph.d., filosof, forsker, meditationslærer, og Charlotte Juul – coach, skuespiller, psykoterapeut, master i transpersonel psykologi.

Sted: : Midsommer på Helgenæs er perfekt ramme for levende mysterier. Vi er på Strandgården som er del af det Buddhistiske retreat-center Gomde.

Progam: Det detaljerede program for de tre døgn opslås og uddeles ved ankomsten, da vi tilpasser det til vejrudsigten og til de kontemplative sommer-gæste-bidrag som omtales nedenfor.

Hver dag vil der være en times stille morgenmeditation i Gomde’s smukke buddhistiske tempel.

Hver dag vil der være 2-3 sessioner a 2-3 timer med fælles meditative udforskninger afvekslende med refleksioner, bevægelse og nogle gange sved på panden.

Gåture. Pauser med te/kaffe. Smukke farverige måltider (vegetariske, middelhavs-stil).

Nogle af sessionerne vil omfatte søde, vilde eller farverige bidrag fra kontemplative sommergæster – fx ”kosmisk tangotime”, ”billeders indre liv”, ”mad er kærlighed” og ”ambient havekoncert i solnedgangen”. Vi står inde for at alt hviler vågent i mysteriet.

På dag 2 gennemgår vi en særlig meditativ sekvens, ”Kosmogonia” – se nedenfor. Den aften vil der være en smuk fejring af mysteriet i antikke mysterieskolers ånd.

De tre døgn omfatter i det hele taget en organisk vekslen mellem formel praksis, uformelt samvær og delen, fest, og forskellige farverige oplæg til fælles udforskning. Der tages i høj grad hensyn til at sommerferien samtidig skal nydes med vand, sand, sol og høje himle – her er Helgenæs uovertruffen. Feriedage og mysteriedage kan svinge godt sammen.

 

Kosmogonia

“Kosmogonia” er et nyt intensivt forløb af stille og bevægende meditationer, som bedst kan gennemføres i midten af retreats på to dage eller længere.

Måske kender du til intensive retreat-dage i stilhed, med vekslen mellem siddende og gående meditation? Her får dette format en ny, måske vildere og i hvert fald mere organisk fortolkning – en rejse, på en gang dybere i meditation og længere ud i liv og lemmer.

Den nye række af meditationer forbinder sig med den ekstraordinære indsigt i naturens egen tid, som gør at vores unge kultur de sidste 2-300 år har haft et helt særligt forhold til naturen, som vi dårligt har forstået endnu – den indsigt at vi hører hjemme i naturen som et led i dens selvudfoldelse gennem små og store udviklingsprocesser. Ideen “evolution” er i virkeligheden en spirituel tanke som blev formet af meditative tænkere en generation eller to før den blev videnskabelig mainstream. Den kan stadig åbne enestående muligheder for at kaste et nyt vildt og bevægende lys ind i dyb meditativ praksis, ligesom meditative praksisser egner sig godt til at genfinde liv og varme i et moderne natur-billede som er blevet lidt gråt og blodfattigt af vores fokus på at præstere, producere og forbruge.

Et døgn med denne proces kan på mange måder sammenlignes med de gamle mysterieskolers ”initieringer”. Du bliver ikke overbevist eller indmeldt i noget, men åbner døre af erfaring og udtryk – for større liv.

Udvidet bevidsthed, uden skyggen af stoffer. Højere til loftet. Dybere rødder. Mere kosmos.

 

 

Sted: Kursuslokale og indkvartering er på Strandgården, som er en del af det buddhistiske retreat-center Gomde. Lige udenfor døren er der bakker, æbleplantager, markstier, skove og strande. Adresse: Esby Strandvej 8, Helgenæs, 8420 Knebel. En uges tid i forvejen rudsender rundsender vi transport-oplysninger og opretter et forum for fælleskørsel.

Kursusledere Niels Viggo Hansen Filosof og fysiker, ph.d., forsker ved Århus Universitet i bl.a. gruppedynamik og meditation, meditationslærer gennem 35 år, mangeårig elev af Michael Barnett, Chökyi Nyima Rinpoche mfl. Charlotte Juul, skuespiller, psykoterapeut, master i transpersonel psykologi, coach, meditationslærer. Desuden bidrager Maria Rose Dybvad, Max Bering og andre medlemmer af Moving Meditation gruppen

Start-tidspunkt: ****DATO Morgenmad og tjek-ind 9.00-11.00, første møde kl 11.00.
Slut-tispunkt: ****DATO. Der vil være kaffe og en bolle før hjemturen.

Det vil være muligt at tilkøbe en overnatning på Strandgården før og/ eller efter mysterieskolen, så man kan pakke arrangementet ind i lidt mere ferie på skønne Helgenæs.

Priser: inkl. kursusgebyr og al forplejning – farverige vegetariske måltider, kaffe, te, frugt, etc.

Forløb ***DATO, alt inklusive
Dobbeltværelse  kr
Enkeltværelse  kr
Telt / overnatter hjemme  kr

Ekstra døgn. Du kan forlænge opholdet med en overnatning på Strandgården før eller efter.
250 (dobbelt) / 350 (enkelt).

Tilmelding: Send os en besked om at du gerne vil deltage, på info@moving-meditation.dk. Husk at nævne dit valg af overnatning. Du må også meget gerne tilføje en sætning eller to om din hidtidige erfaring med meditation og lignende. Så sender vi dig en email med kontooplysninger osv. Reservation efter først-til-mølle princippet.

Begivenhedens facebook-side:

Kontakt: info@moving-meditation.dk / tel +45 2895 0103 / www.moving-meditation.dk.